torsdag den 6. oktober 2016

Kukkuk

Jeg føler egentlig, at det er på sin plads med en lille undskyldning. Jeg havde tilsyneladende ikke særlig stor tiltro til jer, for på "Svenskeren, min kæreste"-indlægget havde jeg forventet, at få mindst et par negative kommentarer ala "har du nu fået en kæreste igen" eller "skal du ikke til at slappe af med de mænd", men i stedet har jeg fået de fineste lykønskninger fra jer. Så undskyld. Og tak!

Forelskelsen er fortsat i fuldt flor. Så meget at jeg snart bliver - eller måske forlængst er blevet - vanvittig. De kloge/de store romantikere siger, at man bliver midlertidigt sindssyg, når man er forelsket, men det har jeg altid tænkt, var en tyk overdrivelse. Jeg mener, jeg er jo et rationelt og velovervejet menneske og kunne ikke i mine vildeste fantasier så meget som tænke på at droppe at finde et job inden for mit eget felt for i stedet at tage til et andet land og lade mig ansatte ved min kæreste. Men det har jeg gjort og dermed kan jeg vidst godt diagnosticeres med full blown sindssyge. Det er kun for en midlertidig periode, hvorefter han flytter til Danmark. Men for dette førhen fornuftige pigebarn bliver det næppe vildere. Grunden er simpel: jeg kan ikke undvære ham og han kan ikke undvære mig. Folk der påstår, at man sagtens kan få langdistance forhold til at fungere enten lyver eller er ikke forelskede. Fordi vi trods alt har nogle forpligtelser i hver sit land, har vi nyligt været uden hinanden i en uge. Foruden at tilse de der forpligtelser og nogle aftaler med familie og venner, brugte jeg tiden i fosterstilling med min telefon i den ene hånd og Ben&Jerry's i den anden. Det bliver man både tyk og ked af det af, så nu er det besluttet, at jeg tager til Sverige i slutningen af måneden. Jeg kommer først tilbage til jul - altså foruden weekendbesøg herhjemme.

3 kommentarer:

  1. Jeg bliver også lynhurtigt betaget og forelsket, og jeg lover dig: HVER gang tror jeg, det er min eneste ene. Selv ved de mindre heldige bekendtskaber som man her bagefter kan sidde og ryste på hovedet over. Så jeg kender godt til det med at sidde med lidt røde ører overfor veninderne og forsøge at få dem til at forstå, at dén her gang, der er det altså ægte, stort og smukt. Men hallo! Det er jo FULDSTÆNDIG ligegyldigt hvor ofte man bliver forelsket - for når det er gengældt, er det da kun glædeligt og fortjener ikke andet end lykønskninger :) Det ligger mig meget, meget fjernt at skulle give dig en negativ kommentar, fordi du er lykkelig og har fundet en dejlig svensker.
    Så STORT tillykke - jeg fik ikke skrevet det til forrige indlæg, selvom jeg havde tænkt på det, men jeg er mig og, du ved, generelt dårlig til at kommentere på blogs. Og så er svenskere altid så møg lækre, så jeg er virkelig misundelige, at du ved det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK! To veninder har, upåvirket af hinanden, sagt noget i stil af "jeg har aldrig set dig så forelsket før", hvilket jo bare biddrager til min hovedløse forestilling om, at nu er den der - NU har jeg mødt min eneste ene. Men du har ret! Det er fuldstændig ligegyldig, hvor ofte man bliver forelsket. I praksis er det ikke så sjovt og ørerne er røde overfor både veninder og familie. På den anden side vil jeg bare hellere have det sådan her end det modsatte. Jeg har en ven, som aldrig er forelsket. Pigerne er altid "søde nok", men han er aldrig forelsket. Og det synes jeg er rigtig synd - så hellere blive voldsomt forelsket en gang eller to (eller tre eller fire) for meget.
      Det blev vidst lidt rodet det her, men du forstår forhåbentlig.
      Jeg er ked af at din nyeste store forelskelse endte som den gjorde. Jeg krydser fingre for, at der kommer en fantastisk mand forbi dig, for det synes jeg, at du har fortjent. Svenskeren har en storebror? ;)

      Slet
    2. Haha, har han? Jeg er satme på ;)

      Slet