tirsdag den 11. august 2015

Misundelse kamufleret som venlighed

Det her indlæg er en lang blog-anbefaling. Ser I, jeg er faldet over en lillebitte nytstartet blog, og jeg knuselsker den allerede. Da jeg havde slugt alle indlæg og stadig hungrede efter flere, tænkte jeg, at jeg måtte dele den med jer. Fordi den kun har sølle 5 følgere, og fordi jeg var sikker på, at I også ville elske den. Men så kom jeg til at tænke på, at den anonyme blogger bag skriver helt fantastisk fængende og humoristisk. Og efter min mening meget bedre end jeg selv gør. Og så blev jeg bare pisse misundelig, fordi jeg har et eller andet mindreværdskompleks og aldrig synes, at jeg er god nok. Måske er jeg også lidt bange for at blive forladt til fordel for noget bedre. Jojo, også som anonymblogger i en blogverden, hvor der er en trillion, der er bedre og anderledes end mig og hvor det egentlig ikke skulle handle om følgere for mit vedkommende.
Nå, men så tog fornuften over igen; I skal sgu læse den her blog. Jeg håber, at bloggeren bag udgiver en bog en dag - så meget elsker jeg faktisk hendes måde at skrive på.
Hun bliver stor, jeg ved det bare:
Den Søde Kløe

Hvis I lige ligger inde med andre små anonyme blogs med et flot sprog så del dem lige, ikke.

8 kommentarer:

  1. Uh.. tak for den anbefaling.. skøn blog:-)

    SvarSlet
  2. Tak for anbefaling! Har også kastet mig på hovedet ud i den :-D


    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
  3. Ej oookay.. Så sad jeg og undrede mig over hvorfor mine sidevisninger pludselig gik amok. "Det er nok bare Bloggers Delight der fucker," tænkte jeg. For mine sidevisninger plejer at ligge pænt på maks 20, hvis jeg er heldig. Men næhæ! Så var der lige en sød én der havde anbefalet mig, og jeg smiler over hele femøren, du skulle se mig, skulle du! Tak for de rigtig, rigtig flotte ord, jeg bliver vildt stolt <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. Du har al grund til at være stolt! :D

      Slet
  4. En studerendes bekendelser er også super god (også anonym blogger), desværre skriver hun ikke så meget på den mere, men der er en del indlæg på hendes blog, og hun er simpelthen så sjov! :)
    Men jeg har fulgt din anbefaling, og kastet mig hovedkulds ind i Frøken Kløes verden :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste "en studerendes bekendelse" dengang hun var aktiv :D faktisk var hun grunden til at jeg selv startede op, så jeg savner hende lidt..
      Men god anbefaling til dem der ikke kender hende!!

      Slet
  5. Og omvendt, så skrev du en kommentar hos Frøken Kløe i dag, og hvor er jeg nu? Her, i gang med at læse alle dine indlæg igennem ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det er lidt fint! Hjertelig velkommen! Og held og lykke med alle de gamle indlæg..

      Slet