søndag den 30. november 2014

Skæg?

Nå, hellere sent end aldrig. Jeg så Skægget igen i torsdags i stedet for i mandags, da vi begge havde fri fredag og dermed kunne sove længe og bare hygge. I dagene op til mandag var jeg lidt smånervøs for den manglende drama, og om den mon kunne resultere i ikke-opstående følelser. Heldigvis for mig, rykkede vi aftalen et par dage, hvilket gav mig mulighed for at nå at få lyst til at se ham. Det gav mig dog også mulighed for at nå at blive nervøs for det seksuelle, og især følgende spørgsmål rungede i hovedet på mig: hvad hvis jeg først knalder med ham, når jeg er blevet møgforelsket i ham, og det så er vildt dårligt?
Hele torsdagen var min mave fuld af sommerfugle og da eftermiddagen endelig oprandt, indså jeg, at jeg havde glædet mig til at se ham. Ret hurtigt måtte jeg også sande, at de ekstra dage mellem vores aftaler havde skruet min libido i vejret. Så jeg afgjorde med mig selv, at jeg ligeså godt kunne kaste mig ud i det der sex, og slippe for nervøsiteten omkring det. Vi lagde ud med et bad, hvor jeg fik mulighed for et sneakpeak på, hvad Skæggets skæg munder ud i mellem benene. Umiddelbart helt fin størrelse og jeg var glædeligt overrasket over tykkelsen. Dog var jeg måske lidt hurtig i min konklusion af, hvordan den ville føles indeni mig, for i badet mærkede jeg ikke noget særligt. Vi rykkede hurtigt ind i den noget mere rummelige seng, hvor jeg måtte sande, at min konklusion havde været alt for hurtig. Han var sød og dejlig, men efter 15-år-ældre-mand var der bare ikke noget at juble over. Derudover havde han vidst lidt forventet, at jeg kunne komme under samleje, hvilket altså aldrig er sket for mig, og sågar troede, at jeg havde været tæt på. Jeg måtte fortælle ham om den, for ham mere eller mindre ukendte, klitorisorgasme og selvom han var meget på, at skulle lære det en anden gang, følte jeg mig en anelse opgivende overfor projekt god sex. Men som jeg lå der i hans arme efterfølgende, føltes det bare rigtig rart og alle sommerfuglene vendte tilbage, så jeg konkluderede, at der måtte være noget ved ham og jeg ikke sådan kunne give op. Hvad jeg til gengæld for længst havde givet op på, var det der med at lave mad og vi endte derfor med at bestille et par pizzaer - også fordi klokken var blevet sen aften efter al den sex, putten og snakken.

I morges vågnede jeg ved, at han spoonede mig, som havde han aldrig lavet andet. Vi afprøvede sex igen, og denne gang var der lidt mere potentiale - også i badet. Mine sommerfugle blafrede som aldrig før, da vi handlede ind sammen og igen da jeg lavede mad og han fiksede mit dårlige afløb (thumbs up for handyman). Efter præcis et døgn i hinandens selskab smuttede han videre ud i verden og efterlod mig med et smil, der seriøst blev siddende længe.


2 kommentarer:

  1. Du må endelig ikke opgive projekt god sex, hvis der er sommerfugle i maven!
    Jeg har også haft en Hr. Ældre, og troede aldrig, jeg ville få god sex efter ham.
    Men jeg har aldrig fået vildere orgasmer, end jeg får med min nuværende mand. Magien var der dog bestemt ikke fra starten, vi har måtte guide hinanden på vej og sammen finde frem til det, der fungerer. Men nu fungerer det fandme!
    Så giv det al den tid, det skal have - så længe der er sommerfugle, så skal det nok blive godt!

    (Sex første gang er sgu da også noget bøvlet noget. Et fremmed menneske, generthed, synes hun nu, den er stor nok, synes han de er faste nok osv... Ej, det har altid været lidt af en dødssejler, med mindre der er vin inde i billedet ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit svar og for at dele din historie! Jeg har også besluttet mig for ikke at opgive, det kan ikke være rigtigt at det skal stå i vejen, når nu han er pisse sød. Godt at der er håb forude :)

      Slet