torsdag den 19. maj 2016

Om at hive sig selv ned fra skyerne

Vi har været i kontakt næsten hver dag siden, at vi mødte hinanden. I den første uge på sms, herefter primært på snap. Jeg refererer selvfølgelig til manden fra sidste indlæg. I mangel af bedre har jeg valgt at kalde ham Skyen, I ved, fordi det er der, jeg befinder mig, når jeg er sammen med ham. Hvilket jeg også har været i lørdags. Samme historie: fuld, sex, sove, sex, snakke. Han nævnte "næste gang uden alkohol" og sendte mig hjem - om muligt højere oppe end nogensinde før. Dagene gik og vi snappede videre, så da 15-år-ældre-mand skrev og spurgte, om jeg ville mødes til en øl, lagde jeg ingenting i det og takkede ja. Da aftalen somehow ændrede sig fra at mødes på en bar til hjemme hos mig, begyndte jeg at lægge ret meget i det. Han ville knalde, var min første tanke. Selvfølgelig ville han det. Men havde han ikke en kæreste? Pludselig havde jeg ikke så meget lyst til at mødes alligevel, men nysgerrigheden sejrede og få timer efter stod han i min dør. Lignede sig selv. Måske så han faktisk lidt bedre ud. Han havde en sixpack i hånden, som vi lynhurtigt gik ombord i.

To øl inde:
Mig: "Ej, det er godt nok længe siden, hva?"
Ham: "Ja, vel omkring halvandet år".
Mig: "Dit liv er nok det, der er sket mest i. Fortæl! Du har fået et barn?"
Ham: "Haha, ja. Der er nok nogen, der har været ind og snage, hva?"
Mig: "Nja... Men hvordan er det så?"
Ham: "Det er anderledes. Men godt! Godt anderledes".
Mig: "Men du er ikke sammen med moren mere så?"
Ham: "Jojo, de er bare oppe for at besøge hendes forældre".
Mig: "Nååå".

Fire øl inde:
Mig: "Men hvad så, er du glad?"
Ham: "Ja... Altså det er jo anderledes og man tænker lidt over, hvad man skal have med, inden man går ud ad døren. Men det er bare et barn. an er fantastisk, men det ændrer ikke hele ens liv. Han er også ret nem, og det er jo ikke mig, der går derhjemme på barsel, men alligevel".
Mig: "Ja okay. Men det var ret hurtigt, var det ikke?"
Ham: "Jo, to måneder og så var hun bare gravid. Men der var egentlig ikke så meget at tænke over. Ingen af os kunne se, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Også med den alder vi har".
Mig: "Hun er samme alder som dig?"
Ham: "Lige et par år yngre, men ja".

Fem og en halv øl inde:
Ham: "Vi har ikke flere øl efter den her!"
Mig: "Jeg er da også rimelig godt kørende..."
Ham: "Det var også meningen. Jeg prøver at drikke dig fuld. Er der ikke en tank?"
Mig: "Altså jo, ti minutters gang den vej".

Syv øl inde:
Ham: "Jeg har ikke fortalt min kæreste, at jeg er her. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare, at jeg skulle mødes med den unge pige, jeg havde sex med, inden jeg mødte hende. Eller sådan, samtidig".
Mig: "Gud ja, var det hende du mødte dengang? Jeg kan godt huske, at du fortalte om hende".
Ham: "Ja. Men det er også okay. Jeg har mødtes med andre, jeg har været sammen med før, uden at der er sket noget ved det".
Mig: "Ja, og vi snakkede jo altså også sammen dengang. Det var ikke bare sex. Det var også venskab".
Ham: "Ja".
Mig: "Det var egentlig ret god timing. Jeg mødte også min kæreste der".
Ham: "Ja, det passede fuldstændig. Det var heldigt".

Ti øl inde:
Ham: "Jeg har lyst til at kysse dig".
Mig: "Er I monogame? Jeg kan huske, at vi snakkede om, at du gerne ville have et åbent forhold".
Ham: "Det har jeg faktisk ikke snakket med hende om. Alt gik så hurtigt".
Mig: "Så du ved det ikke? Er det så ikke rimelig dumt?"
Ham: "Jeg kan ikke forestille mig, at hun har noget imod det".
Herefter trak han mig ind til sig og kyssede mig. Det var velkendt og dejligt. Snart sad jeg overskrævs på ham i sofaen og kort efter klemte han hånden om mit ene bryst. Her undslap et lille støn vist mine læber, hvilket fik ham til at åbne min bh og hive den og blusen over mit hoved. Han kyssede mine bryster. Jeg tog hans t-shirt af. Bukserne fik vi af på vej ind i sengen. Til to ryk og en aflevering.
Ham: "Fuck, det er jeg virkelig ked af. Det er rigtig lang tid siden, jeg har haft sex".
Anden runde mindede mere om det vi lavede for halvandet år siden. Bagefter snakkede vi lidt om hans kæreste. Om hvordan han ville sige det til hende. Så kyssede vi farvel og sagde "vi ses". Det håber jeg, at vi gør. Ses altså. Som venner. Og jeg håber virkelig, at han får fortalt det til sin kæreste på en ordentlig måde. Og at hun ikke bliver alt for ked af det. For det er jeg ret sikker på, at hun bliver, selvom han gav udtryk for noget andet. Egentlig er jeg jo total modstander af, hvad både han og jeg har gjort. Jeg vil ikke tage en anden kvindes mand. Og slet ikke en som lige har født ham et barn. Det har jeg det rigtig dårligt med.
Hvis jeg lige skal være lidt egoistisk omkring det og se væk fra, at det var forfærdeligt at gøre mod hans kæreste, og det må man godt, når det er ens egen blog, så var det rimelig smart i forhold til at få hevet mig selv ned fra skyerne. Komme lidt ud af den der boble, som kun har handlet om Skyen og hvornår han snapper næste gang. Om han nogensinde har tænkt sig, at vi skal se hinanden uden alkohol i blodet.

10 kommentarer:

  1. Du skulle skamme dig - hvem ved, måske du lige har splittet en familie ad? Og ja, det kunne også være sket med en anden kvinde, men det var det bare ikke. Det var dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonym.
      Jeg er ikke stolt af det her, hvilket jeg også synes, at jeg kommenterer på i indlægget. Jeg synes ikke, at det er iorden at være sammen med andre kvinders mænd. Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at det er mig, (der i værste tilfælde) har splittet en familie ad. Det synes jeg, at omtalte mand selv har gjort. Jeg tog ikke noget initiativ til, at det her skulle ske, det gjorde han. Jeg stoppede det ikke fra at ske, hvilket muligvis var en fejl, men jeg vil ikke tage ansvaret for, at han valgte at være sammen med en anden end sin kæreste.

      Slet
    2. Hej "indsæt selv fancy navn". Jeg er helt enig i, at skylden primært ligger hos den, der vælger at være sin kæreste utro. Jeg ville da personligt også blive ked af det, hvis en kvinde valgte at være sammen med min kæreste, men det største problem ville jo være, at min kæreste var sammen med en anden. At HAN valgte det! Ham som skulle skamme sig. Jeg synes ikke, man kan lægge skylden hos den, der er sammen med den utro mand/kvinde, selvom det da heller ikke en særlig god ide. Den eneste der splitter familien, er den, der vælger at være utro! Hilsen Anne

      Slet
    3. Man kan ikke "tage" en mand fra en kvinde, han er glad for! Selvfølgelig kan man godt prøve at lade være, men det er altid den person, der er i et forhold, der har et ansvar. Det er HAM, der splitter en familie ad i så fald.

      Men han kommer da helt sikkert ikke til at fortælle hende det. Kan ikke se hvorfor han skulle gøre det i hvert fald!

      Slet
  2. Enig med anonym nr. 1 - Måske har du lige været med til at splitte en familie ad. Ja ja, vi kan alle være sort/hvide og sige at de altså er HANS skyld, og slet ikke din. Det har jeg skam også sagt mange gange til veninder, der har fjollet rundt med mænd, der var en del af en familie. Men det er bare ikke sort/hvidt, når der er børn involveret. Og man kan sagtens "tage" en mand fra en kvinde, han er glad for. Hvis den kvinde ikke har sovet i seks måneder, stadig bærer rundt på for mange graviditetskilo og ikke har overskud til andet end at dejse om kuld på sofaen når deres søn endelig sover, så er det utroligt let for den mand at give sig selv lov til at knalde hende den unge pige med de faste bryster og uden samvittighed. Det betyder ikke at han ikke er glad for sin kone, det betyder bare at han er en liderlig klaphat. Tilbage til min pointe - det er en gamechanger når der er børn involveret. Knald dog en anden fyr, indsæt-selv-fancy-navn. Dit lillebitte "nej" til 15 år ældre mand kan betyde alverden for hans søn. Eller kunne, men det er jo for sent nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig med ovenstående. Kan ikke forstå at du kan forsvare det over for dig selv. Du har selv prøvet at være i den anden ende af utroskab, i den totalt forfærdelige og triste situation med din mors hemmelige utroskab, så forstår ærligt talt ikke at du selv kan gå ud og være sammen med et andet barns far. Har selv prøvet at min mor var sammen med en gift mand, og det har gjort at jeg er totalt moralsk hardliner på det område. Mænd med børn er no go. Hans ansvar, totalt. Men du sagde jo stadig ja tak..
      Med det sagt, så håber jeg at du finder ud af det hele og ender med at være rigtig glad - enten med en særlig gut eller med dig selv :) VH

      Slet
    2. Jeg har aldrig sagt, at det kun var hans skyld og slet ikke min. Selvfølgelig er det også min skyld, at det skete - jeg kunne sagtens have sagt nej.
      Jeg er ikke uden samvittighed og kunne jeg gå tilbage og ændre det, havde jeg gjort det. Jeg har rigtig ondt af den kvinde og det barn i den anden ende.
      Når det er sagt, så synes jeg, at han står for at splitte sin familie ad. Bare fordi han er en "liderlig klaphat", er han jo fuldt ud i stand til at tage sine egne valg.
      Jeg kan gå og banke mig selv i hovedet med det her, men hvem får noget ud af det? Sket er sket og det er jeg vildt ked af på alle involveredes vegne, og jeg har ingen intentioner om at gentage det.
      Ift. min mor synes jeg, at det er en noget anden situation omend omdrejningspunktet i begge historier er utroskab. Jeg synes, at der er en nuanceforskel i en enkeltgangs-ting og et langvarigt forhold, selvom ingen af delene selvfølgelig er okay eller bør forsvares. Det er min mening, og det er okay, at I ikke er enige i den.

      Slet
    3. Dit svar på min kommentar har givet et større indblik i din holdning til situationen, og jeg håber ikke, du føler jeg gik over stregen med at inddrage din mor. Har som sagt selv lidt erfaring med voksne mennesker i ægteskab med langvarige affærer. Det er pisse fucking synd for dig (!!), og jo, selvfølgelig er det en helt anden grad af nedern, når man er utro over længere tid i et langvarigt forhold. Tror bare jeg blev provokeret over det første indlæg, men tror også jeg havde misforstået, hvor meget du "retfærdiggjorde" det over for dig selv. Beklager misforståelsen :)

      Slet
    4. Hmmm. Første gang jeg læste det her indlæg, blev jeg også helt varm af vrede indeni, hvilket egentligt også er tilfældet nu. Jeg synes ikke, du skriver nogle steder, at du fortryder dine valg, men du er nærmere sådan "nåh hey, så faldt jeg da ned fra skyen - yes!", og du har også ret i, at det er din egen blog, så du må selv bestemme, hvad du vil skrive om, og du er i din gode ret til at skrive det præcis, som du vil. Alligevel synes jeg, at det er mærkeligt, at du ikke vil se situationen med samme øjne, som da din mor var din far utro. Du boede trods alt ikke hjemme eller var barn, så dit liv og din hverdag blev ikke ødelagt på samme måde, som du risikerer at have ødelagt (sammen med 15-år-ældre-mand) sønnens liv i form af at skulle være skilsmissebarn, hvis det ender ud med, at de ikke kan være sammen længere af den grund. Du har helt ret i, at det var ham, der har størstedelen af ansvaret, men jeg synes altså, du fralægger dig det hele, udover når du her i kommentarfeltet forsvarer(!) dig selv og dine handlinger. Jeg forstår desuden ikke din overraskelse over, at folk er blevet forargede over dine handlinger og din måde at formulere disse på. Det virker til, at du mest af alt ser det som en sexoplevelse. Jeg har ikke ondt af dig, det må jeg ærligt indrømme, også selvom det er hårdt sagt, men det var trods alt dit eget valg at gøre og at skrive om her på nettet, hvor folk selvfølgelig - mig selv inklusive - bliver harme over, at du tog den beslutning så relativt nemt. Drengens liv kommer måske til at udforme sig efter dit valg. Også selvom du siger, at du ikke kan blive ved med at slå dig selv i hovedet over det, og det har du selvfølgelig ret i, men jeg mener dog stadig, at det er for nemt at fralægge sig ansvaret på den måde. Du siger jo også selv, at I tog "to runder", så det er ikke ligefrem, fordi du havde dårlig samvittighed nok til at stoppe akten. Og at du håber, hun ikke bliver alt for ked af det - den sætning synes jeg, er noget arrogant, for du ved jo, hun bliver ked af det. Se selv din egen reaktion, da det gik udover din far og ikke dig selv. Når det er sagt, så håber jeg, at hvis kvinden finder ud af, at det var dig, 15-år-ældre-mand var utro med, og at hun så vil snakke med dig/jer og give jer et eventuelt møgfald, at du så accepterer det og bider i det sure æble, for hun fortjener virkelig at have mulighed for at sige fra og til, hvis det er det, hun ønsker. God dag. Mvh

      Slet
    5. At jeg skriver om, at det hjalp mig til at falde ned fra skyen er et forsøg på at komme videre, men jeg kan godt se, at jeg fremstår fuldstændig ligeglad og det er jeg ked af.

      15-år-ældre-mand har gang på gang fortalt mig, at han kun har lyst til at være i et åbent forhold, hvilket er grunden til at jeg tog sætningen "Jeg kan ikke forestille mig, at hun har noget imod det" fuldstændig bogstaveligt og efterfølgende "kun" håbede på, at hun ikke ville blive alt for ked af det. Set i bakspejlet var det dumt. Jeg forsøger ikke at forsvare mig eller godtgøre mine handlinger, jeg prøver at forklare dem og reflektere over, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, når jeg er imod utroskab. Jeg er som tidligere beskrevet rigtig ked af situation og jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det om.

      Du er i din fulde ret til at være dybt uenig i det jeg har gjort og udtrykke dig om det. Jeg forstår dig godt og jeg beder dig absolut ikke om at have ondt af mig. Jeg har ondt af hans kæreste, ikke af mig selv.

      Som jeg skriver, synes jeg, at det er to forskellige situationer, når det drejer sig om en langvarig affære kontra et onenight stand. Det er fair nok, hvis du er uenig - det er du i din fulde ret til. Men jeg kan love dig for, at mit liv faldt fra hinanden, da jeg opdagede min mors utroskab - det havde ingenting at gøre med, om jeg boede hjemme eller ej. For mig handlede det primært om, at hun havde gjort det igen og igen og igen. Havde hun gjort det én gang, ville jeg have haft meget lettere ved at acceptere og tilgive det. Dette skriver jeg ikke for at forsvare det, jeg har gjort, men helt og holdent, fordi det er sådan, jeg har det. Du er selvfølgelig i din gode ret til at have en anden holdning eller erfaring.

      Slet