Voksensnak

Stormen er så småt ved at stilne af og jeg har opdaget, at jeg nærmest er voksen. Jeg endte nemlig med at tage en snak med Skægget om den storm, der efterhånden fyldte mine tanker de fleste vågne timer. Han tog det pænt, selvom han selvfølgelig blev ked af det og bange for, at jeg vil gå fra ham. Det hjalp mig rigtig meget at få snakket om det, se hans reaktion og høre hans tanker. Bagefter følte jeg mig helt opløftet og siden da har jeg ikke tænkt på ham på samme måde som, da stormen raste.

Det er noget af det mest voksne, jeg har gjort i en relation til et andet menneske, sådan at tage en snak om noget så svært. Jeg vil klart anbefale det, hvis man kan holde det i en sober og betænksom tone. Det kræver selvfølgelig også, at man har en voksen-agtig kæreste, der ikke har brug for at råbe og skrige.

Det her indlæg blev ultra kort, men jeg har altså ikke mere at tilføje til den sag. Jeg tror på, at stormen bare var et bump på en ellers utrolig lige vej. Desuden er jeg møgtræt. Kl 20 på en begivenhedsløs fredagaften. Jeg er i sandhed blevet voksen.