onsdag den 17. juni 2015

Om at blive afvist

I går da Skægget og jeg krøb ned under dynerne, fik jeg lyst til ham, så jeg indledte et par lange kys. I ved, af den slags, hvor man ikke er i tvivl om, hvad der skal ske. Han gengældte dem og de udviklede sig hurtigt til hede kys. Han lod sine hænder glide langsomt ned af min bare ryg og jeg lod min finde vej ned ad hans mave. Han gjorde mine til, at jeg skulle være ovenpå ham, så det gjorde jeg. Kyssene var fyldt med passion og jeg var så klar til, at han tog mig. Indtil han midt i et kys trak sig ud af det og sagde: "jeg kan sgu ikke i aften, skat". Jeg stivnede og så overrasket ind i hans øjne, som stadig var helt tæt på mine. En følelse af total ydmygelse skyllede ind over mig og væltede mit indre omkuld. Jeg kravlede ned af ham, lagde mig ved siden af ham og trak dynen over mig. "Sorry", sagde han. Jeg undgik hans blik ved at kigge væk og lukke øjnene. Han trak mig indtil sig i en lang undskyldende omfavnelse. Alt ved hans kropssprog og ansigtsudtryk skreg "undskyld", og alligevel kunne jeg bare slet ikke ryste følelsen af ydmygelse af mig. Han sagde ikke noget - og så blev jeg ked af, at han ikke spurgte indtil, hvorfor jeg reagerede så voldsomt. Hvis han havde spurgt, ville jeg sandsynligvis ikke vide, hvad jeg skulle svare - udover at jeg godt ved, at det ikke havde noget med mig at gøre, at det bare var understellet, der ikke lige ville efter en lang og udmattende dag. Men jeg fik associationer til tiden med Ekskæresten, hvor ydmygelse var en velkendt følelse i forbindelse med at lægge op til sex. Min ekskæreste fortalte mig gentagende gange, at han gerne ville have, at jeg lagde mere op til sex, men når jeg gjorde det, blev jeg afvist langt de fleste gange og sjældent på en pæn måde. Dét ville jeg nok have fortalte Skægget, hvis han havde spurgt.


7 kommentarer:

  1. Jeg synes, du skal fortælle Skægget det. Selvom han ikke spurgte, vil han nok gerne vide det alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fortalte ham det, da han kom hjem et par timer efter indlæggets udgivelse. Han havde ikke turde spørge, men selvfølgelig ville han gerne vide det. Jeg går af hele mit hjerte (og hjerne) ind for et ærligt forhold, så det skulle ud - det bare lidt for svært lige i situationen.

      Slet
  2. Nu taler jeg 100 % af erfaring.

    Sig det alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som i mit svar til Miriam: jeg sagde det et par timer efter indlæggets udgivelse, da han kom herhjem igen. Jeg kunne bare ikke få noget over læberne lige i situationen. Det lettede så meget for os begge to at få talt om det :)

      Slet
  3. Du er simpelthen nød til at få talt åbent med ham.. Både for at få svar på hvorfor han trak sig, der kan være 1000 grunde og ofte er det en helt naturlig reaktion.. feks efter en lang dag.. og så skal du fortælle ham hvorfor du reagere sådan.. det må aldrig blive sådan at en af jer har skyldfølelse eller forkerte forventninger til enten sig selv eller sin partner.. Ærlighed og åbenhed er det eneste rigtige søde..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Som til de to andre: jeg talte med ham, da han kom herhjem :) Jeg skulle nok have gjort det lidt mere klart i indlægget, at jeg ville tale med ham om det, når jeg var klar - for selvfølgelig skulle han vide, hvorfor jeg reagerede så voldsomt. Jeg går så meget ind for åbenhed og ærlighed, hvilket han godt ved, jeg kunne bare ikke få et eneste ord over mine læber i situationen.

      Slet
    2. Dejligt at du fik talt med ham om det, håber i begge fik lidt luft og at alt er fint.. <3

      Slet