tirsdag den 23. september 2014

Tinder-date 5

En mindre livskrise + depression skal ikke afholde mig fra flere tinder-dates. Og sådan er det. Basta.

Har I forresten set den nye side "Tinder-kartoteket" ovenfor? Jeg har lige samlet alle tinder-mændene, så vi alle sammen bedre kan holde styr på hvem, der er hvem.

Jeg har netop sendt et styk halv dansk, halv latino hjem i seng efter filmaften på min sofa. Det var godt nok; han lignede ham på billederne og han var ikke ude på andet end at være sød.
Problemet med filmaftener er bare, at man kun får snakket minimalt med hinanden. Til gengæld er der hundrede muligheder for at putte. Hvilket nok var derfor, at manden insisterede på, at det var det, vi skulle lave. Han strakte den dog kun til, at nusse mig på låret og på armen.
Det gode ved filmaftener er, at når filmen er færdig, er man for doven til at rejse sig og sætte en ny på/slukke, og derfor er man nødt til at snakke sammen (medmindre man er faldet i søvn, hvilket næsten skete i mit tilfælde). Af alle de emner vi kunne have snakket om, vælger han hverken at spørge ind til hvilket studie jeg går på, eller for den sags skyld noget som helst andet om mig. Han vælger derimod at fortælle mig, at hans ekskæreste var ham utro og smed ham ud af deres fælles lejlighed, at hans mor har fået kræft og at han selv har været ved, at gå ned med stress. Bevares, det virkede virkelig som om, at han havde brug for, at nogen lyttede til ham, og hvem bedre?

2 kommentarer:

  1. JEG ELSKER TINDER-KARTOTEKET!!!
    Yaaay.... og jeg er især vild med at du har givet dem point...
    Hahaaaa... Hvorfor er jeg ikke så kreativ når det kommer til mænd? ;-)

    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, hvor er jeg glad for, at du kan lide det!
      Jeg er også selv ret godt tilfreds - det begynder så småt at blive uoverskueligt, når jeg bare kalder dem ved nummer herinde :)

      Slet