lørdag den 20. september 2014

Størrelse ?

I en kommentar på Miriams femina/plus size debbat skrev Miriam at Asos og Topshop har linier, som gør at man kan shoppe efter højde. Det er præcis, hvad jeg har brug for, tænkte jeg, da jeg læste det og skyndte mig ind på Topshops hjemmeside. Her blev jeg mødt af "shop by fit" med følgende kategorier: tall, petite, maternity, mini. Men så var det, at min egen krop spændte ben for mig. For jeg er lav, så umiddelbart ville petite være fint for mig. Bortset fra at jeg har former, og det har man tilsyneladende ikke hvis man er lav ifølge standard størrelserne. Egentlig er jeg en str. 34-36 i bluser, men mine bryster kan aldrig være i de størrelser, så derfor ender jeg altid i str. 38-40, som næsten passer over brystet, men som så til gengæld er for stor og lang alle andre steder og som får mig til at se lidt tyk ud. Og hvor er jeg bare træt af det. For helt ærligt, jeg har ikke kæmpe store bryster, jeg har åbenbart bare for store bryster til, at kunne passe i standard størrelserne. Jeg er ikke engang rigtig kurvet, jeg er bare ikke uden former og det skal man tilsyneladende være for at kunne passe str. 34-36. Hvis nogen kan fortælle mig, hvor man kan købe tøj til en krop, der ikke passer til standarden, så må I endelig sige til. Jeg ved jo, at jeg ikke er den eneste med dette problem. Jeg ser i hvert fald bh'er, som titter frem i siderne, fordi toppen er for stram over brystet, på daglig basis.


2 kommentarer:

  1. Uh, i follow you. Min krop/mave er egentlig til en 38, men mine kæmpe kasser af nogle bryster passer sgu aldrig dertil. Derudover er jeg gigahøj hvilket egentlig betyder at alle bluser stumper på mig.
    Var der nogen der sagde kæmpeproblemer?

    SvarSlet
  2. Køb noget fra Black Swan!

    SvarSlet